V8 miljøbil (14-02-2008 23:35:15)
Anders Lindberg Madsen #7561, reg. øsj
Jeg er lettet. Jeg gik og troede at min 3.9 liters V8 var dårlig for miljøet, men nu har den fået det blå stempel - ellere rettere, det grønne ;-)
Ukendte "gerningsmænd" har i nattens løb forsynet min bil med et lille klistermærke, med teksten "Miljöbil" og en lille grøn fætter - vistnok en skildpadde (sidstnævnte synes jeg nok er lidt frækt).
Jeg ved ikke om der er tale om en typegodkendelse, så I andre også kan få klistermærket. Eller hvordan afsenderne stiller sig overfor turbodieseler? De har ikke skrevet hvem de er. Men mon ikke at det er en af de der indianer-stammer? I så fald er det en mere fredelig stamme end dem der tidligere har været på krigsstien her i Kbh. Bilen var intakt, bortset fra de skader jeg selv har påført den i tidens løb, og dem som en LR er født med ;-)
Onde tunger i min omgangskreds mener at der er tale om "mærkning" - lige som når skovhuggere går rundt og udvælger træer, og at de "onde indianere" vil vende tilbage og nedlægge den. Men det tager jeg nu ganske roligt. Istedet vil jeg, stolt, køre rundt i verdens første "V8 miljöbil".
/anders
RR 3.9 EFI - med miljøcertificering