Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Periodisk manglende trækkraft 300 TDI (28-07-2008 17:20:02)
Jesper Ellegaard #4686, reg. ssj
Hej

Jeg har nu to gange oplevet at min 1996 110" med 300TDI pludselig mister pusten.
Første gang ved en LA08 greenlaning i Høvelte sidste mandag, hvor den pludselig bare ikke kunne tage omdrejninger. Hvis den stod lidt, så kunne den en smule igen, men der skulle ikke mange sekunders kørsel med 1500 omdr. til før den døde igen.
Der blev diagnosen, at det var et tilstoppet dieselfilter. Dette blev skiftet og alt var godt igen. Bilen kørte resten af ugen og trak fint campingvognen hjem i i går.
I dag har jeg kørt 50 km ud for at hente en stor trailer. På vejen hjem begyndte problemerne så igen. Overhoved ingen trækkraft.
Jeg kunne med en meget forsigtig speederfod holde den på 40 km/t. Trådte jeg lidt til, så døde den.
Efter ca. 30 km med 40 km/t kørte den fuldstændig normalt igen. Der var relativ god trækkraft og ingen problemer med at køre 70 km/t.
Hvad kan der være galt ?
Jeg kan ikke forestille mig at der er tale om et stoppet filter igen.

Det skal så nævnes, at bilen i sidste uge havde en sær tikke-lyd i nærheden af dieselpumpen. Den fulgte ikke motoromdrejningerne slavisk, men det virkede nærmere som om den fulgte turbotrykket.
Denne lyd forsvandt på vejen hjem fra LA08 i går.

Det skal også nævnes, at der ikke er nogen unormal røg.

Er der nogen kloge hoveder, som kan give et bud på årsagen inden jeg kaster mig over fejlfindingen ?

Mvh
Jesper
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bagaksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.