sv: To spørgsmål 130" FC og Land Rover i den engelske hær. (02-08-2008 21:51:55)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn
Historien om en 130" FC er delvis korrekt, men det er 129" fra 1950erne. Bilen havde en større sporvidde og der blev bygget fem prototyper. Det kendte FC karros havde bilen ikke, det kom først som prototyp i 1960 efter at Tom Burton i 1957/58 havde set en terrængående lastbil ved en militær matriel demonstration. i 1962 kom 109" FC på markedet og blev i 1966 erstattet af 110" FC, der kunne fås med en 6-cyl 2,6 l Rover motor. Productionen blev indstillet i 1973 efter at ca. 5.500 eksemplarer var rullet af samlebåndet. FC blev også leveret som chassis. Flere opbyggere benyttede FC som basis for brandbiler, minibusser o.a. Falck havde flere FCer i tjeneste som minikranbil. En dobbelkabiner - crewcab - havde LR også på programmet.
I 1968 kom en ny prototype, forløberen for 101, hvis drivlinie var fælles med Range Roveren, men hvilende på bladfjedre. I 1972 blev sløret løftet for 101 FC, der gik i produktion i 1975. Sidste 101 blev bygget i 1978.
Llama-projektet er det sidste af rækken af FC-modeller. Bilen nåede aldrig i produktion og få prototyper findes i private samlinger i UK. Det var en frembygget let lastbil med et modernt førerhus, der på ingen måde mindede om Land Rover overhovedet. Som udgangsbasis valgte LR 110" med V8 og fem-trins-gearkasse.
Som Kenneth skriver, har Land Rover en afdeling for specialkøretøjer, hvorfor det kan være muligt, at der er bygget en FC med længere aksleafstand. Jeg har dog ingen litteratur herom.
Ovenstående oplysninger fra Pfannmüllers 50års jubibog.