Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: oliepåfyldning landrover serie 3 88 fra 1983 (08-10-2008 16:49:45)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj
Du krabler ind under den fine vogn og højt oppe på siden af gærkassen, sikkert på venstre side, sidder en prop, som du skruer ud. Formodentlig er det en firkant, der stikker frem. Den kan nappes med en svensknøgle.

Når den kommer af, skulle der gerne sive olie ud, men det gør der med altovervejende sikkerhed ikke, idet der formodentlig mangler 2-3 liter, som på min.

Du stikker en lillefinger ind og forsøger at pejle oliestanden, men pas på med en alt for fed finger. Den kan sætte sig i klemme og du må da tilbringe resten af dit liv dernede unde vognen.

Dernæst skal transferkassen ses efter. Til venstre for håndbremsetromlen, i højden 5-10 cm over kardanens centrum sidder en prop med en indadgående firkant. Den kan klares med en kort forlænger til dit ½" topnøglesæt.
Samme procedure som med hovedgearkassen.

I særlig grad skal du være opmærksom på gearkasserne, hvis de er pænt tørre, thi så er der ikke olie på dem længere.

Nu du er igang, så mangler differentialerne og swirvelhusene også olie, og smøreniplerne hist samt pist fedt.

mvh
Knud, der lige har været turen igennem på SIII bussen og Barnets 110" bus og skal i morgen igang på RRCen, inden jeg jager den til Sydfrankring??????
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "motorblok"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.