Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: Kobling, HJÆLP.!! (02-01-2009 00:18:36)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Hejsa Jacob!

Jeg håber du kan finde een eller anden lokal der kan hjælpe dig med at lokalisere problemet. Det tager ikke formentlig ikke mange minutter for en mere erfaren lr-mand at diagnosticere.

Jeg kan ikke hjælpe dig med indkøbslisten - udfra de foreliggende data er det ikke muligt at diagnosticere med sikkerhed. Læs de øvrige indlæg igennem og tænk tilbage - bemærkede du en meget blød kobling lige inden pedalen blev hård? I så tilfælde er Kjøllers oprindelige diagnose korrekt - hvilket igen viser hvor vigtigt det er at medtage ALLE data i fejlbeskrivelserne her på forum. Hvis koblingspedalen PLUDSELIGT blev hård - uden forudgående "blød" kobling - er fejlen med meget stor sikkerhed ikke forbundet med udrykkerarmen.

Du kan uden problemer afmontere slavecylinderen og med en lommelygte kigge ind i koblingshuset for at checkke. Dette er en let og uproblematisk procedure som en lr-begynder sagtens kan udføre. Jeg kan ikke huske om det er 10mm eller 13mm du skal bruge, men mere værktøj er der ikke brug for. Vær lidt forsigtig når du samler igen - trykpinden fra udrykkerarmen skal lige så stille hjælpes ind i slavecylindren igen mens man lemper denne på plads. Det er ikke svært - man skal blot tage det med ro.

På lr4x4.com (http://forums.lr4x4.com/index.php?showtopic=13350) findes en fotovejledning i udskiftning af slavecylinder. Vær opmærksom på at slavecylindren UDSKIFTES i denne vejledning - altså afmonteres de hydrauliske forbindelser. Hvis du blot skal checkke slavecylindren skal du IKKE afmontere de hydrauliske forbindelser. Dette gør operationen meget let.

Her (http://forums.lr4x4.com/index.php?showtopic=5010) er en fotovejledning der beskriver det problem med udrykkerarmen vi har debatteret en del.

Her (http://forums.lr4x4.com/index.php?showtopic=13576) er en fotovejledning til udskiftning af koblingshovedcylinder. Denne vejledning giver samtidigt et indblik i hvorledes en sådant tingest er skruet sammen.

Her (http://forums.lr4x4.com/index.php?showtopic=6719) er en fotovejledning til udskrifning af en kobling (i en discovery)... Det relevante er et par fotos af en forstærket udrykkerarm.

Her (http://forums.lr4x4.com/index.php?showtopic=15871) flere fotos og beskrivelser vedr. udskiftning af slavecylinder. Også fra en discovery. Det relevante i denne forbindelse er de fotos der viser slavecylindren og trykpinden fra udrykkerarmen - disse dele er praktisk taget identiske på defender og discovery.

Et lille "cowboy-trick" for at sikre dig alt er i orden inde i koblingshuset (Bellhhousing - det klokkeformede hulrum imellem gearkasse og motor) kunne være at afmontere transmissionstunnelen (det karosseristykke gearstængerne stikker op igennem) og bore et lille hul ned i koblingshuset. Selv igennem et lille hul (eks 10mm) skulle du kunne undersøge sagerne visuelt vha en lille lommelygte. Hullet dækkes efterfølgende med gaffertape, og påvirker ikke styrken af koblingshuset på nogen måde. Mange på de engelske LR-forums laver sådanne inspektionshuller med temmelig store diametre og skærer derefter gevind til vvs-propper, således at hullet kan dækkes uden brug af gaffer-tape...


//Kim Horsevad
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.