Bremser endnu engang, jeg bliver ved!! (18-02-2003 20:04:32)
Lars Svane #5827, reg. øjy
I forbindelse med frost i bremser og ABS må jeg lige høre her i forumet endnu engang.
Jeg troede der var problemer med min bremse hovedcylinder da der stod en stråle af bremsevæske op i væskebeholderen når jeg trykkede på bremsen (forrest i beholderen). Så brugte jeg mine sidste sparepenge og købte en helt ny, den har jeg monteret i dag og hvad sker der, der står en stråle op i beholderen på samme måde som på den gamle.
Bremserne virker stadig ikke.
Når jeg ser i værkstedshåndbogen side 70-12 burde den forreste pakning lukke ved tryk på bremsen og det er mere tydeligt i Haynes side 9.9 fig 9.32 dims 11,12 og 13.
Er der nogen som kan hjælpe?
Har jeg købt en defekt bremsecylinder eller har jeg bare ikke fattet hvordan bremsesystemet virker?
Måske var der nogen der lige kunne trykke på bremsen på en serie III med tokreds bremser og checke om der sprøjter noget op i beholderen.
Nu får jeg snart abstinenser, det er ved at være 4 uger siden mit legetøj virkede.
Mvh
Lars Svane