Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Oplæg til debat i DLRK #1 (03-03-2003 22:15:33)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj
Oplæg til debat i DLRK
Efter de "sidste" dages debat på DLRK's net-forum har jeg sat lidt ord på de tanker, som jeg gør mig om Dansk Land Rover Klub, og dem vil jeg gerne give videre:

Et af de største problemer, som DLKR står overfor, er det evige spøgelse "REN KLUB". Dette emne dukker op hvert år, og der er meget modstridende interesser. For det første tror jeg, at vi bliver nødt til at gøre op med os selv, hvad vi vil med DLRK.
Er DLRK en mærkebil klub, hvis eneste formål er at vise bilerne frem og få lidt rabat hist og her? Eller er DLRK en aktiv klub med terrænkørsel som det primære mål? Eller er det en kombination af begge?
Før vi har fundet ud af dette, og er blevet enige, kan vi i mine øjne ikke komme ud af det dødvande, vi befinder os i nu.

Personligt kører jeg Land Rover for at køre terrænkørsel og mener, at klubben skal udvikle sig til at være en åben klub med en masse udadvendte arrangementer, eller sagt på en anden måde: Jeg er Land Rover mand mener at det skal være muligt at møde mennesker med andre kørtøjer end Land Roverer.

Sidste år blev følgende sætning føjet til DLRK's "lov-samling"
"Det er kun muligt at deltage med andet end en LR til et DLRK arrangement, hvis der er inviteret andre klubber/mærker til arrangementet."
Det er utroligt, at det skal være så svært at skelne mellem bilklubben Dansk Land Rover Klub og terrænklubben Dansk Land Rover Klub.
Husk når I laver et arrangement; der er ikke noget forkert i at sige: "Dette arrangement er kun for Land Rovere." Eller: "Dette arrangement er for de klubber/regioner/mærker, som vi nu vælger at inviterer."
Men gør alle en tjeneste; meld ud, hvad det er, I vil.
Uvished skaber altid myter og rygter, ærlighed skaber venskaber.

Jeg vil prøve at komme med nogle ideer, samt løsninger til nogle af forslagne. Håbet er, at der er nogle, der vil reflektere lidt over forslagene og diskuterer det på det kommende landsråd og de arrangementer hvor, vi mødes i løbet af året.



Strøtanker:
- Hvis DLRK skal være en ren bil klub, hvornår er en Land Rover, der er modificeret til en såkaldt "hybrid", så ikke længere en Land Rover? Er det når den originale Land Rover radio i en Freelander bliver udskiftet med en Blaupunkt eller er det først, når den gamle 109" fra 67 får ilagt en Volvo B20 motor?
- Når vi nu har en veteranafdeling i DLRK, skal vi så ikke have en off-road afdeling, der kun beskæftiger sig med terrænkørsel?
- Ønsker klubben at udstøde de medlemmer, som syntes det er sjovere at køre konkurrencer, end at sidde og drikke kaffe og fortælle gode historier?


De forskellige indslag har jeg valgt at lægge som enkelte emner, således at det er muligt at følge debatten i de enkelte forslag/ideer.

Venlig hilsen
Peter Struntze
2005
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "lavgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.