sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (06-03-2003 16:49:23)
Anette & Peter Hansen #4214, reg. ssj
Hej Jonas.
Det er et godt indlæg og en rigtig god idè Du har.
Hvis der var vilje i DLRK kunne det sagtens lade sig gøre at unge mennesker som Du arbejder med, kunne sidde bag rattet ved special- arrangementer på lukkede områder hvor færdselsloven ikke gælder, ellers kunne 12-årige jo ikke lovligt køre cross på tunede knallerter på dertil indrettede baner.
Jeg er helt sikker på Din idé ville blive en kæmpe succes. Jeg har selv en knægt på 17, som indtil han fik scooter ikke var til at slæbe fra computeren. Hans brug af et stykke værktøj var til at græde over, faktisk kunne han ikke stikke en pind i en hm.hm. uden at ødelægge begge dele. Scooteren har krævet mange timers tuning og justering, og han har fået en god indsigt i mekanik og kan nu brug et stykke værktøj. Han gider ikke være co-driver men Jeg er sikker på at hvis han selv måtte prøve at køre LR ville han have en at skrue på,-og jeg ville elske det.
Hvis Du kunne lave et projekt med LR som beskrevet, burde din arbejdsgiver kunne være behjælpelig med et areal hvor I kunne køre uden at DLRK kan blande sig i det.
De unge der vil blive involveret i projektet vil lære at bruge et stykke værktøj, se et formål med det de laver og bagefter komme ud at køre hvor det ikke drejer sig om ræs men om hårfin håndtering af et køretøj i lav fart, de vil lære noget om at være forudseende og de vil lære noget om at mekanik ikke er udødelig, med andre ord - mishandler du det går det i stykker og du skal selv skrue for at komme videre. Jeg tror ikke de får smag for at køre ræs, jeg tror Du kan skabe nogle ansvarlige bilister.