sv: Bremserne driller... (22-03-2003 22:28:46)
Peter Hansen
Hej Carsten.
Jeg føler med dig. Da jeg skulle til syn for 2 år siden havde jeg samme problem, Jeg snakkede med kloge og tossede og prøvede alle mulige råd.Bla. prøvede jeg at hæve forenden op ( godt en meter ) natten over og derefter lufte ud, jeg prøvede det samme med bagenden. Jeg luftede bremser i 3 uger uden bedring. Til sidst fandt jeg på at pumpe tryk og sætte et stykke kosteskaft mellem pedal og sædekonsol, hver gang jeg stillede bilen fra mig. Efter en uges tid på denne måde var luften ude af systemet. Kosteskaftet er stadig i bilen, jeg bruger det når jeg anvender spillet.
Jeg er i øvrigt nu ved at klargøre til syn igen, denne gang sætter jeg 1,5 bar på bremsevædskebeholderen mens jeg lufter ud, jeg bruger trykluft med en indskudt reduktionsventil.
Med 88" er hilsen
Peter Hansen