Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: Olieproblem (14-10-2009 10:01:10)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl
Hmmm, inden du nu fristes til, at oplagre den ubrugelige væske til dine oldebørns fornøjelse, vil jeg - ikke uden glimt i øjet - gøre dig og andre - måske - svage sjæle opmærksom på klubbens miljømanifest, som kan læses her efterfølgende:

Dansk Land-Rover Klubs miljøpolitik:
Dansk Land-Rover klub formulerer med vores miljøpolitik,
retningslinier for vore medlemmer, så vores aktiviteter kan
foregå med mindst mulig belastning på miljøet og vores
omgivelser.
Dansk Land-Rover Klub forpligtiger sig til, overfor
medlemmerne, at informere, rådgive eller skaffe relevant
information fra rette myndigheder, om spørgsmål der drejer sig
om miljø.
Dansk Land-Rover Klub vil kontinuerligt, i forhold til
medlemmerne, være opmærksom på at kunne forbedre miljøet.
Vi overholder altid de gældende regler og love vedrørende miljø.
Vi ønsker at leve op til Land Rovers Tread Light filosofi når vi
bevæger os bort fra faste veje.
Vi færdes i naturen på en måde der giver minimal belastning på
omgivelserne.
Vi kører og opholder os kun i områder vi har tilladelse til.
Vi kører på en måde hvor vi ikke udleder unødige emissioner.
Vi vælger produkter som olie, smøremidler, rengøringsmidler og
andre kemikalier der er mindst belastende for miljøet.
Vi bortskaffer produkter som olie, smøremidler, kølervæske,
batterier og kemikalier på forsvarlig vis gennem de offentlige
modtagestationer.
Vi kører i køretøjer der lever op til den gældende miljølovgivning for
det enkelte køretøj.
Vi undgår spild af forurenende væsker som olie, brændstof,
kølervæske etc. Og hvis uheldet skulle være ude, så kontakter vi de
relevante myndigheder for at få ryddet op på forsvarlig vis.
Dyrelivet først! Ved møde - nedsæt hastigheden til et minimum eller
stands og stop evt. motoren, og lad dyrene flytte sig i deres eget
tempo.
Vi vil altid være beviste om hvad vi foretager os i forhold til andre
mennesker, vi vil ikke være påtrængende og ikke belaste vore
omgivelser unødigt.
Vi forlader altid opholdsteder, camps, og overnatningssteder uden
gløder i bålsteder og medtager altid alt affald eller bortskaffer det på
dertil indrettede faciliteter.
Vi forlader terrænet med bremser der virker, med det meste mudder
skrabet af, med rene lygter, med rene ruder og nummerplader.
Redigeret 09-2007
Der er brugt citater fra Land Rovers publikation nummer LRML 1783

Når du har fordøjet denne, finder du vel fluks vejen til modtagestationen?

Nyd denne solskinsdag!
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bladfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.