Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Medlemsskab i DLRK (07-05-2010 14:53:10)
Peter Hjortkjær #8582, reg. ssj
Hej alle interesserede,
Jeg er helt ny i DLRK. Det startede med at jeg blev angrebet af den uhelbredelige "engelske syge"! Der var kun et at gøre - investere i en Land Rover Serie III. For mig var et ejerskab af en Land Rover ensbetydende med et medlemsskab af DLRK => læs obligatorisk! Jeg har allerede fået hjælp gennem dette forum til at afhjælpe mængden af røg og os der kom fra min fine Serievogn. Jeg kunne ikke drømme om at "nasse" på dette uvurderlige medlemsskab. Jeg betalte 600,- DKK for at få dette eftertragtede "rygmærke" til Serievognen - helt ærligt... var jeg kørt til et værksted for at få hjælp, så havde det hurtigt kostet det samme som 10 års medlemsskab af DLRK.... og så havde jeg ikke engang lært min bil at kende!
For at komme tilbage på sporet, så vil jeg bare støtte 110% op om Jespers indlæg! Ikke for at rygklappe - jeg kender dig ikke endnu - men jeg glæder mig allerede til at læse næste nummer af Oasen og så vil jeg stå rigtigt skidt med min serievogn, hvis jeg ikke kunne søge i dette forum på svar på mine talrige spørgsmål! Jeg vil vædde på at alle de spørgsmål jeg kan komme med, kan jeg finde svar på her i dette forum! Derfor mener jeg, at vil man bruge den næsten uudtømmelige vidensdatabase som alle her bidrager til, så skal vi alle hjælpe til med driftsomkostningerne af website, Oasen, arrangementer osv.
Jeg er ked af at jeg som helt nyt medlem skal læse en diskussion om at der stilles spørgsmålstegn ved en beslutning truffet af en bestyrelse, som er demokratisk valgt!
Det var to i en!
-Dem der vil bruge DLRK hjemmeside og services skal betale det som det koster.
-Respekter de beslutninger som de "folkevalgte" træffer på vejne af os alle sammen.
Kan vi ikke stoppe den snak og komme ud og køre i terrænet.... eller ligge under vognen og skrue?
Jeg håber vi alle får en god sæson, med masser af jord og mudder på outriggerne ;-)
Med nybegynderLRhilsen,
Peter
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "hovedleje"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.