sv: sv: sv: El-ruder RR 1990 2 door (04-07-2003 22:32:28)
Torbjørn Barfod #6315, reg. nsj
Jeg har dybt antipati over for mekanikere der siger "nyt på" inden de har fejlfundet/kigget på tingene, dette specielt når det vedrører el-fejl, hvor mekanikere i de fleste tilfælde er novicer.
Eftersom ruden i førersiden bruges ca. 90% mere end passagersiden forekommer det mig helt usandsynligt at kullene/motorerne er gået i stykker i begge sider på samme tid!!!! Eller? Hvis de er holdt op med at fungere samtidig kan det bare ikke være tilfældet, i så fald har du og din RR brudt alle regler vedr. sandsynlighedsregning.
Tjek strømforsyningen meget omhyggeligt plus og ikke mindst stel til kontakterne, prøv evt. med en forsikret ledning direkte fra batteriet (15A og min. 2,5 mm2). Ledningsgennemføringen mellem A stolpe og dør er et svagt led på ALLE biler.
Hvis det skulle vise sig at det er el motorerne der i stykker, er det sjældent det er kullene der er slidt helt ned, det er som regel den kontaktflade de kører på der er snavset og slidt, denne kan med fordel renses og evt. slibes med fint sandpapir (hvis motoren er til at skille ad), til den pris er det vist værd at prøve om de kan renoveres..
Skriv (eller ring) hvis dette ikke er fyldest gørende nok.
Mudderhilsner