tilbage

Land Rover Forum  

Index
20646: Indsamling 'Støt Asien' og HB ! (12-01-2005 18:38:18)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.232.251)
Jeg har dags dato overført 100,- DKK til DLRK's konto 6845-0000146086.

Beløbet er et øremærket delbidrag til udligning af HB's donation på 10.000 DKK til indsamlingen 'Støt Asien'.

Jeg håber, der er flere, som vil give et bidrag, så et godt initiativ kan blive lovliggjort iht. klubvedtægterne !

For dem, som står lidt uforstående overfor dette indlæg, klik venligst ind under ' Røde Tråde' her på Forum og læs mere dér.
Index
20652: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (12-01-2005 19:30:23) (svar på 20646)
Per Ravn Klausen #5249, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.92.65.160)
Kære Paul Sehstedt #0027, reg. fyn.
Hvorfor skal du køre denne hetz mod HB i Rover Forum? Selv om du har et svar/kommentar til ALT, behøver der vel ikke kastes med mudder her.
Der er snart tid for Landsråd, som bliver afholdt et dejligt sted der gør, at de frivillige gider at deltage. Saml dine støtter der, og skyd på HB i et forum hvor de kan svare for sig uden misforståelser.
Personligt synes jeg, det er flot, at HB var så hurtigt ude med støtte, selv om det måske er lige på kanten af vores vedtægter.
Med venlig hilsen
Per
Index
20657: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (12-01-2005 21:06:19) (svar på 20652)
Mads Wallentin #6711, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.160.100.189)
Jeg må indrømme, at jeg i denne sag er enig med Paul og andre, som synes at HB er trådt ved siden af. Det er princippielt forkert, hvad HB har gjort - omend det har været godt ment. Det virker desværre som om de er blevet grebet af mediernes megen omtale af denne sag og har reageret emotionelt.
Med venlig hilsen Mads Wallentin

Ps. Og for dem som vil vide det: Ja, jeg har støttet Asien-indsamlingen privat via Røde Kors.
Index
20658: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (12-01-2005 22:23:57) (svar på 20652)
Pernille & Arthur Andreasen #6276, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 62.79.49.8)
en opfordring til at overholde gældende regelsæt eller ændring af dette kan vel ikke ligestilles med hetz eller mudderkastning.
det er tilsyneladende svært at skelne mellem diskusionen om principerne og den "gode" sag.
jeg synes at det er nødendig at snakke om overholdelse af vedtægterne.
jeg har fx ikke mulighed for at komme til landsrådet men vil gerne deltage i debatten.
min fornemelse er at der er mange som deltager på netbasis (ligesom mig), men jeg savner egentlig HB's tilstedeværelse i dette forum.
argumentudveksling er aldrig noget dårligt, tværtigmod udslag af demokratisk tendens.
Index
20659: sv: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (12-01-2005 22:42:16) (svar på 20658)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.62.197.192)
I afdelingen for røde tråde; øverst til højre i bjælken med ”Land Rover Forum“, der kan du/I se HB´s forklaring på/argumentation for doneringen til Asien-indsamlingen, for der er faktisk meldt ud fra HB desangående - også på ”Opslagstavlen“.
Index
20660: sv: sv: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (12-01-2005 22:53:26) (svar på 20659)
Pernille & Arthur Andreasen #6276, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 62.79.49.8)
jeg havde læst de røde tråde(uden at jeg forståede hvorfor de blev overflytet dertil), men jeg efterlystye mere en aktiv deltagelse i debaten som så.
Index
20661: sv: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (12-01-2005 23:28:18) (svar på 20658)
Per Ravn Klausen #5249, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.92.65.160)
Kære Pernille & Arthur Andreasen.
I har som alle i dlrk. mulighed (pligt) til at møde op på vores reg. forsamling onsdag 9. februar 2005. Sædvanligvis kommer der ca. 30-40 medlemmer ud af ca. 400! I har mulighed for stille op til de ledige poster og for at indsende forslag, ønsker osv.
Det samme er muligt til Landsrådet, så du/I har de samme demokratiske muligheder som alle andre også har, inkl. Paul Sehstedt. Han bruger iøvrigt også disse muligheder og kommer også indimellem med "guldkorn".
Det er ikke kun denne ene sag, det drejer sig om. Hvis du/I brugte lidt tid til et kik rundt på siden her, så vil du/I finde en del sager med tilsvarende utilfredshed. Hvis man er utilfreds må, man selv op på posten og ændre det, hvis man kan skaffe opbakning/flertal.
HB tog en beslutning, som de både står inde for og til ansvar for, og havde der været mulighed/tid for at lave en afstemning blandt medlemmerne, havde der været det samme brok uanset resultatet, for brokke os - dét skal vi!!

Hvis du/I vil se HBs tilstedeværelse, - se de "røde tråde".

Med venlig hilsen
Birgitte og Per
Index
20682: sv: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (14-01-2005 01:54:55) (svar på 20658)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.249.54.102)
I skriver at I savner vores tilstedeværelse i forumet, men det er meget svært at svare på disse indlæg, fordi som I selv skriver, at det er svært at skelne mellem diskussion om principperne, vedtægterne, holdningen til om man overhovedet skal støtte, eller om beløbet bare var for stort.
Det ser også ud til, at det allerede er blevet en sandhed, at vi har overskredet vores beføjelser, eller vedtægterne.
Det er jo i sidste ende et spørgsmål om meninger og holdninger, men skal vi holde os helt eksakt til vedtægterne, så har vi ikke overtrådt disse.
I §7 om HB´s beføjelser står der om HB at "den råder over klubbens pengemidler til fremme af de i vedtægterne fastsatte formål"
I § 2 Formål.Står der at vi er en interesseorganisation "hvis formål er - i enhver henseende - at varetage medlemmernes interesser som ejere og brugere af Land-Rovere"
Der nævnes så en række eksempler på hvilke ting der kunne fremme formålet, i punkt g) er eksemplet "At udbrede interessen for og kendskabet til Land-Rovere."

Da formuleringerne er så vage, vil det jo altid være HB´s pligt at søge enhver måde at varetage medlemmernes interesser på, og ser man på punkt g) så kan ingen vel bestride at vi har øget kendskabet til ikke alene Land-Rovere, men også til klubben, idet vi optræder på offentliggjorte lister med navns nævnelse.

Så kan man være af den mening at exponeringen ikke svarer til beløbets størrelse, men det er jo en helt anden diskussion. Havde vi kunnet få den samme omtale for 50 øre så tror jeg slet ikke vi havde haft denne diskussion.
Hvis vi så også lodder ånden i vedtægterne, og ser på § 19 der, hvis vi opløser klubben, pålægger os at give hele formuen væk til velgørende formål, så vil påstanden om at vi har overtrådt vores vedtægter ikke holde.
Man kan være uenige i det rigtige i vores beslutning, og som det ses af indlæggende, så er der åbenbart mange grunde til at være uenige. Men det ville være lettere for os at deltage i debatten, hvis debbatørerne gjorde op med sig selv, hvad grunden til deres uenighed er, og hvad det er vi debatterer.

Venlig hilsen Hartley
Index
20662: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (12-01-2005 23:55:49) (svar på 20646)
Anette & Peter Hansen #4214, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.92.219)
Jeg har flere gange de sidst par dage forsøgt at taste en kommentar til HB`s donation til Asien da jeg synes det er en meget ubehagelig situation klubben er bragt i.

Alle fornuftige mennesker med det mindste mål af medmenneskelighed ønsker at yde det de synes de kan undvære for at hjælpe andre. De fleste af os medlemmer har uden tvivl ydet til asien det beløb vi syntes var passende, af vores egne penge.

Alle interresseorganisationer der har kunnet rumme det indenfor deres formålsparagraf har også ydet efter bedste evne uden at spørge det enkelte medlem først.
Her ligger vores problem vel egentlig, enhver bestyrelse har kun medlemmernes fuldmagt til at handle indenfor foreningens / klubbens formålsparagraf.

Jeg tror ikke at Paul Sehstedt eller nogen andre der kritiserer HB`s donation ønsker st gøre dette til et "kabinetspørgsmål". Jeg tror de ligesom jeg synes at en i øvrigt god HB i denne sag har overskredet sin beføjelse.


De mennesker der vil påtage sig et bestyrelsesansvar og bruge en masse fritid på at skabe nogle rammer indenfor hvilke vi kan dyrke vores hobby, har krav på vores respekt, men vi har som medlemmer også krav på at de følger foreningens vedtægter uden at bøje eller vride dem.

Det er lidt svært for mig at se hvordan klubben kommer ud af denne sag med skinnet på næsen hvis vi ikke følger Paul`s forslag om en indsamling og herefter forventer at HB holder sig inden for den fuldmagt vi har givet den.

Med 88"er hilsen
Peter
Index
20667: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (13-01-2005 12:38:27) (svar på 20646)
Kristian Jensen & V. Kjærside #2775, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 62.242.219.186)
Hej Paul !!
Et flot initiativ - Lad os håbe at andre følger dit eksempel , så vi kan få sluttet alt det flueknepperi vedr. donationen.
Jeg tror at HB hellere må afsætte en ekstra dag til landsråd i år , da det hele ellers ender med at gå op i hat og briller.
Angående om De så skal stille taburetterne til rådighed - er det min erfaring at der aldrig har været den store lyst til at stille sig i kø for at få en af posterne , men det kan jo være at tingene ændrer sig...
Jeg synes at De har gjort det godt indtil videre.
Med Rover hilsen
(tidligere landsråd delegeret)
Kristian
Index
20701: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (14-01-2005 19:47:18) (svar på 20667)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.232.251)
Flere har stillet spørgsmålet, hvorfor klubben kan komme i krise, hvis den indsamling, som jeg har været initiator til, ikke indbringer de af HB donerede 10.000 DKK.

Det vil jeg i det følgende forsøge at klarlægge. Jeg vil på forhånd understrege, at jeg bevidst vil undlade, at komme med sympati eller antiparti for HB's handling.

Desuden betragter jeg HB som en klubinstitution og skeler ikke til, hvilke personer beklæder hvilken postition.

Vedtægterne er klubbens grundlov, som regulerer hovedsagelig den administrative del af klublivet.

Formålsparagraffen er klar formuleret og åbner ikke mulighed for dispensationer.

Ved donationen er formålsparagraffen tydeligt overtrådt.

Hvis beløbet ikke 'tilbageføres' til regnskabet, vil Landsrådet komme i et dilemma:

Formandens beretning vil ikke kunne godkendes, da Landsrådet ikke kan godkende eller dispensere fra en handling, som ikke er omfattet af formålsparagraffen.

Følgen er, at hele HB - eller måske kun Landsformanden - må afgå. En underkendelse er således at ligestille med et vedtagen mistillidsvotum.

En nuvalgt HB vil herefter have til opgave, at inddrive beløbet hos den afgåede HB.

De afgåede HB-medlemmer kan vælge at meddele, at de ikke ser sig i stand til, at betale og den nye HB vil kunne notere, at beløbet er uerholdeligt.

Men da den gamle HB så har en væsentlig gæld til klubben, kan de ikke accepteres som medlemmer ( måske kun i en periode ) og må derfor ekskluderes.

Hvis kun Landsformanden afgår, skal Kasseren fremlægge et revideret regnskab. Revisorerne vil selvfølgelig bemærke, at et beløb er anvendt udenfor formålsparagraffen, men det er Landsrådet, som skal godkende regnskabet.

Det kan heller ikke lade sig gøre og derfor må Kassereren vige posten.

Om Sekretæren går af samtidig med Formanden, er uvist. Her kender jeg ikke nogen praksis, jeg kan støtte mig til.

Godkender Landsrådet såvel Formandens beretning som regnskabet, pådrager de delegerede, som stemmer positivt, sig et økonomisk medansvar for dispositionen. De kan ligeledes gøres ansvarlig.

Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, at den samlede HB trækker sig. Det kan nemt føre til en overgangskrise.

Jeg forsøger, at arrangere en 'blød landing': kommer beløbet hurtigt tilbage i kassen, vil Landsrådet kunne nøjes med, at uddele en mindre næse til HB og ingen behøver at forlade klubben i vanære.

Donationen vil regnskabsmæssigt med nogen velvilje kunne konteres som 'midlertidigt udlån'.

Derfor denne model, som alle kan være tilfredse med.

Skal jeg lige gentage kontonumret ?

6845 - 0000146086
Index
20703: sv: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (14-01-2005 20:46:44) (svar på 20701)
Henrik (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.93.237.86)
Hej Poul

Din fortolkning af klubbens formålsparagraf er efter min bedste vurdering helt forkert.

Dansk Land-Rover Klub er en landsomfattende
interesseorganisation hvis formål er – i enhver
henseende - at varetage medlemmernes interesser,
som ejere og brugere af Land-Rovere*.

Det eneste bestyrelsen er forpligtet til er at varetage medlemmernes interesser. Der er tale om så bred en formulering, at donationen på ingen måde kan kategoriseres som 'ulovlig', blot på baggrund af at nogle medlemmer har fået ondt i røven.

Der er 2 muligheder:

1. Et flertal af medlemmerne kan udtrykke mistillid til bestyrelsen dispositioner og vælte den.

2. De rigtig forsmåede/smålige medlemmer kan lægge sag an mod bestyrelsen ved en domstol og efterfølgende tabe den med et brag. Lur mig om sagsomkostninger ikke kommer godt på den anden side af de famøse 10.000. kroner.

Man kan være uenig med hovedbestyrelsens beslutning i denne sag, men det er ikke automatisk ensbetydende med at den i juridisk forstand er ulovlig.

Så skal vi nu ikke slå koldt vand i blodet?

Mvh. Henrik Lauritzen
Tidligere Stud. Jur
Index
20787: sv: sv: sv: sv: Indsamling ´Støt Asien´ og HB ! (18-01-2005 20:54:59) (svar på 20703)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.93.163.65)
I denne sag ser det for mig ud som om HB. har ladet sig rive med af stemningen i dette århundredes største medieshow, der er desværre mange andre menneskeskabte katastrofer i verdenen som fortjente større opmærksomhed end den i Asien, men det handler nok mest om ferieparadis. Jeg mener, som Paul Sehstedt, at HB. her har overskredet sine beføjelser, en sådan donation har intet med LandRoverinteresser at gøre.